Ikke-Voldelig Kommunikation: Veje til at leve det inderste

With Kirsten Kristensen

October 9 - 12, 2025

Date and Time Details:
Ankomst torsdag mellem 16 - 18.
Afgang søndag kl 13.30, efter frokost.

Location: Strandgården

Address: Esby Strandvej 8, Knebel, Danmark

Contact: Susanne Lifschitz
thorasusanne@hotmail.com

  • Single Room – €440.00
  • Double Room – €370.00
  • Dormitory – €250.00
  • Offsite Accomodation – €250.00

Velkommen til et kursus, hvor du kan udvikle dit sprog fra hjertet.

IVK-processen er en integration af den form for tankegang, sprog og kommunikation, som Marshall Rosenberg mener bringer os nærmere vores oprindelige natur.

IVK´s ærinde er at få en sådan kvalitet i kontakten med sig selv og andre mennesker, at en indfølende udveksling kan finde sted. Hermed holder vi op med at gøre noget af pligt, tvang, skyld, skam, eller af angst for straf eller håb om belønning, og i stedet kan vi give frivilligt og fra hjertet, når vi gør noget for os selv eller andre.

Marshall Rosenberg betragter det som en kvalitet ved vores natur, at der er en naturlig glæde ved at give til hinanden og være med til at berige livet.

IVK er egentlig enkelt, nogle få trin og en hensigt om kontakt og klarhed, og det er muligt hurtigt at fange ideen. Samtidig rettes bevidstheden mod livet selv, og det kan medføre, at sprog og vaner forandres indefra. Det kan bringe meget op, som ikke er enkelt. IVK lægger op til en virkelig proces, både i det indre og i ydre relationer, og trinene er en stabil guide på vejen.

IVK i praksis
På dette kursus lærer du, hvordan du kan anvende IVK i din dagligdag. Du får konkrete værktøjer til at udtrykke dine følelser og behov, samtidig med at du lærer at lytte til andres oplevelser med et åbent hjerte. Gennem hands-on træning og praktiske øvelser vil du opnå færdigheder i empatisk kommunikation og konflikthåndtering.

Fokus på det levende
IVK fokuserer på det, der er levende i os – vores følelser og behov. Du lærer at genkende og udtrykke det, som virkelig er vigtigt for dig, så du kan opnå større klarhed i dine relationer og skabe mere ægte kontakt. Samtidig får du indsigt i, hvordan du kan være nærværende med et andet menneskes smerte uden at blive overvældet af den.

Udvid dit indre rum
Kursusforløbet vil også hjælpe dig med at udvide dit indre rum. Du vil få værktøjer til at bevare roen, selv når omverdenen er urolig eller aggressiv. Det handler om at træne evnen til at være i dyb kontakt med de behov du har og de værdier du ønsker at leve lige nu i denne relation og samtidig rumme andres behov og følelser.

Følg kroppens resonans
Vi arbejder oplevelsesorienteret, med et minimum af teori, og der er stor vægt på praktiske øvelser. Du vil blive guidet til at lytte til din krop og bruge kroppens resonans som en vejledning til at finde det, der er virkeligt og sandt for dig. Denne tilgang skaber en dybere forbindelse med både dig selv og andre.

Empati i konfliktløsning
Uanset om du står over for små eller store konflikter, giver IVK dig effektive metoder til at håndtere dem på en konstruktiv måde. Du vil lære at omsætte vrede og kritik til kontakt og forståelse, og dermed skabe løsninger, som opfylder alle parters behov. Dette er især nyttigt i arbejdsrelationer, i familien og i parforholdet.

At være med mennesker, der lever processen
Kurset giver dig også muligheden for at være sammen med mennesker, der er i gang med samme proces – at leve og udveksle ressourcer af kærlighed og ærlighed. I fællesskabet får du støtte og inspiration til at fortsætte din egen udvikling og træning i IVK.

Det spirituelle
Vi berører den spirituelle dimension ved at være i kontakt med behovenes universalitet, hvor det afgørende er at skelne mellem strategier og behov. Herved åbnes for det, der lever gennem os, fokus rettes mod det universelle, og vi kan opleve en lettelse ved at være kanal for den energi som behovene repræsenterer – det guddommelige, som vi lever i og ud fra.

Om IVK
Ikkevoldelig Kommunikation blev udviklet af den amerikanske psykolog Marshall B. Rosenberg, og er nu en internationalt anerkendt proces. IVK hjælper os med at skabe helhjertet kontakt og samarbejde, der muliggør, at konflikter kan løses på en ikkevoldelig måde. Når vi fokuserer på både vores egne og andres følelser og behov, åbnes der op for ægte kommunikation og løsninger, som imødekommer alles behov.

Kom og vær med på en rejse, hvor du kan opdage mere af din indre kerne og få adgang til de uendelige ressourcer af kærlighed og ærlighed, som findes i os alle.

Er du klar til at lære at kommunikere fra hjertet?
Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!

PROGRAM

Torsdag 9. oktober 2025

16.00 – 18.00: Registrering og indkvartering
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.30 – 21.00: Introduktion

    • Præsentation af deltagerne, samt rammer for kurset.
    • Introduktion til Ikkevoldelig Kommunikation
    • Grundelementer som skaber empatisk kontakt

Fredag 10. oktober 2025

07.30 – 08.00  Morgenmeditation
08.00 – 08.45  Morgenmad
09.00 – 12.00  Undervisning med pause undervejs

    • Øvelser med IVK’s grundelementer og balancen mellem ærlighed og empati.

12.30 – 14.00  Frokost m. mulighed for gåtur m.m.
14.00 – 14.30  Kaffe /te
14.30 – 17.30  Undervisning med pause undervejs

    • Ærlighed og selv-empati og øvelser i at udvide det indre rum

18.00 – 19.00  Aftensmad
19.30 – 21.00  Opsamling, dele dagens høst af læring og forberede ønsker til næste dag. Øvelse til natten.

Lørdag 11. oktober 2025                 

07.30 – 08.00  Morgenmeditation
08.00 – 08.45  Morgenmad
09.00 – 12.00  Undervisning med pause undervejs

    • Empatiens forudsætninger og øvelser i at lytte med empati. Nye veje i gamle konflikter

12.30 – 14.00  Frokost m. mulighed for gåtur m.m.
14.00 – 14.30  Kaffe /te
14.30 – 17.30  Undervisning med pause undervejs

    • Fire måder at modtage et budskab, og ændre fokus fra kritik til kontakt

18.00 – 19.00  Aftensmad
19.30 – 21.00  Opsamling og øvelse i taknemlighed

Søndag 12. oktober 2025

07.30 – 08.00  Morgenmeditation
08.00 – 08.45  Morgenmad
09.00 – 12.00  Undervisning med pause undervejs

    • Integration til det dybeste jeg ved af
    • Forberedelse til at komme hjem
    • Evt. videre med IVK

12.30-13.30: Frokost og farvel

PRAKTISK

Undervisningen er donationsbaseret. En gave som udtrykker for tak kan tilbydes til underviseren ved kursets afslutning.

Overnatning og kost:

Den grundlæggende pris for at deltage på Strandgården, Gomde, inkluderer din seng, alle måltider og de praktiske nødvendigheder for at afholde kurset. Gebyret holdes lavt takket være mange hjælpende hænder. Værelserne fyldes efter først-til-mølle princippet.

Hvis du køber seng på delt dobbeltværelse eller enkeltværelse er pude/dyne/sengelinned og håndklæder inkluderet i prisen.

Alle, der er på kursus på Gomde/Strandgården, har et yogi-job i løbet af dagen. Det kan f.eks. være at hjælpe med at servere mad, vaske op efter måltider og let rengøring ved afslutningen. Du får opgaven, når du registrerer dig ved ankomsten.

Maden er sund, økologisk og vegansk. 

About the Teacher

Kirsten Kristensen

CNVC Certificeret træner i IVK siden 2003. En af de førende eksperter indenfor kommunikation i Danmark. Samarbejder med Center for Nonviolent Communication i USA og er bl.a. uddannet familierådgiver fra Kempler Instituttet og seminarleder fra Familie laboratoriet. Link til video med Kirsten om empati, 2:30 minutter: https://www.facebook.com/watch/?v=1477465545963834

Learn more about Kirsten Kristensen

Category :